KatNet tekstarkiv

[ tilbage ]

Danmarks smukkeste festival 2005 er forbi


Den 26. musikfestival i Dyrehaven i Skanderborg er til ende. Og den betegnes af alle parter som meget vellykket. Nu mangler der lidt oprydning, men om 2 uger vil man ikke kunne opdage, at der i perioden 11. - 14. august var ca. 35.000 mennesker, der hørte musik og drak øl m.m. under bøgene.
Der var over 160 musikalske indslag, men der sker så meget andet. Blandt andet har man opbygget en hel lille mexikansk landsby, hvor gæsterne kunne få både vådt og tørt. Der var hyggeligt og nogle udklædte statister (medhjælperbørn?) var med til at fastholde den sydamerikanske stemning. Det, der for år tilbage startede med en enkelt bod med nogle mexicanske øl, er blevet til et helt mexicaner-kvarter, som åndede en helt anden stemning, end man kunne møde ved de øvrige fadølshaner.
Et sted optrådte en falsk præst, og han havde succes med at gifte interesserede. På billedet er det to piger, der i dagens anledning siger "ja" til hinanden. 
Et andet sted kunne man se en dykker, der i en stor vandtank spiller kryds og bolle med publikum udenfor tanken. Der er mange måder at fordrive tiden på, når man er til musikfestival i Skanderborg.

[bogo-22082005-133] [ tilbage ]


dot-domain.dk - internetleverandør til KatNet