KatNet tekstarkiv

[ tilbage ]

Øllets dag


Det var Øllets Dag i lørdags. Det er Danske Ølentusiaster, der er en temmelig stor forbrugerorganisation, der har fundet på denne mærkedag, for at gøre folk interesserede i udbuddet af spændende ølsorter. I lørdags blev der uddelt smagsprøver i et samarbejde mellem ølentusiasterne og forretninger over hele landet, og et af de steder, hvor medlem af Ølentusiasterne stod for uddeling af smagsprøver, var ved købmand Jørn Nielsen i Hovedgård. Her var det Mogens Bach, der det meste af dagen havde interesserede ølsmagere omkring sig i det gode vejr.
Øllets Dag var samtidig oplæg til en stort anlagt Ølfestival, der skal finde sted i Forum, Horsens, fra 27. til 29. oktober. Der har de sidste seks år været arrangeret ølfestivaler rundt i landet, og sidste år i København var der 35 udstillere, 800 forskellige øl og 4.500 gæster. 
Entreen til arrangementet, der hedder Øl og mad i Horsens, er 75 kr.. Her får man et officielt smagsglas, en festivalguide med omtale af alle øllene, samt 2 poletter, der giver adgang til smagsprøver. Yderligere poletter kan købes for 50 kr. for 5 stk. Eller 11 stk. for 100 kr. Og da entreen på de 75 kr. gælder for et armbånd, der gælder alle 3 dage, så man kan gå og komme, som man vil, så bestemmer man selv, når poletterne skal anvendes.
Man regner med, at der vil være 750 forskellige øl repræsenteret på festivalen i Horsens, og der bliver lejlighed til at smage dem alle.

[bogo-07092006-139] [ tilbage ]


dot-domain.dk - internetleverandør til KatNet