KatNet tekstarkiv

[ tilbage ]

Spillelidenskaben rasede


Klik på billedet og se det i stor størrelse.
Klik på billedet og se det i stor størrelse.
Klik på billedet og se det i stor størrelse.

Omkring Forsamlingshuset i Kattrup er der en udmærket tradition, der hedder: Vi spiser sammen. Med jævne mellemrum bliver der delt en seddel rundt, og der bliver sat et par skilte op ved vejen, der fortæller, at om nogle dage mødes vi i forsamlingshuset til fællesspisning. En ivrig og interesseret bestyrelse (med andre interesserede) står for maden, og de, der kan, møder frem til et måltid mad. Både voksne og børn.
Således også i lørdags. Der var inviteret til "julefrokost" med både sild og julekål m.v. og afsluttende med risalamande. Det var altså bare udmærket.
Men så var det, at spillelidenskaben meldte sig. Et gammelt tysk værtshusspil, Knobel-Käse, blev foreslået. Og straks var 4 personer i gang med det spændende spil. Og de øvrige spisedeltagere stod tavse og i tilbørlig afstand og fulgte med i det efterhånden nervepirrende og intense opgør.
Billederne er fra de sindssygt spændende sidste minutter, hvor Orla Binderup og Lars Petersen kæmper for at undgå at indtage taberens rolle. En position, der ville resultere i en omgang øl til medspillerne. Orla tabte.
Reglerne for Knobel-Käse er meget enkle. Man tager en tyk skive ost, anbringer den på en smørebrik eller et mindre træfad og anbringer en tændstik på højkant i midten af osten. Der bruges et raflebæger med 2 terninger, og deltagerne slår på skift et slag med bægeret. Hvis terningerne viser ens antal øjne, skal den, der har slået dette slag, skære et stykke af osten og spise det. Spillet fortsætter indtil en deltager (taberen) vælter tændstikken. Det er meget små stykker ost, der hen i spillet bliver skåret for at undgå, at tændstikken vælter.

[bogo-13012002-76] [ tilbage ]


fuZion - internetleverandør til KatNet