KatNet tekstarkiv

[ tilbage ]

Gedved kommunes ungdomsskole opfører musical

Klik på billedet og se det i stor størrelse.De senere år har der hver sæson været et musical-hold som en af aktiviteterne under kommunens ungdomsskole. Og efterhånden er det blevet attraktivt at være med, såvel på som bag scenen. I starten kneb det lidt at få drengene til at agere på de skrå brædder, men nu er det ikke noget problem mere. Og man er blevet dygtigere til at håndtere disse opsætninger, og efterhånden venter publikum, at årets  opsætning overgår forrige års forestilling.

Årets opsætning, der finder sted på lørdag i Hovedgård skoles festsal, har man kaldt ”Sofies bryllup”. Handlingen er henlagt til et hotel på en græsk ø og udspiller sig i løbet af et døgn. Og hvad der sker i løbet af dette døgn kommer til udtryk i de 14 Abba-sange, hvis tekst og musik er basis for historien.

I øjeblikket øves der på livet løs, og de unge mennesker, mellem 14 og 18 år, har travlt med lyssætning og replikker og alt, hvad der hører til en vellykket forestilling. På billedet ses nogle af de unge aktører i en opstilling til ære for fotografen.

[ Se stort foto ]

[bogo-26102000] [ tilbage ]


fuZion - internetleverandør til KatNet